Samværsindsatsen

Samværsteamet har fokus på at fremme trivsel og forebygge ensomhed blandt 60+ samt pensionister i alle aldre. Vi arbejder med at skabe relationer og bygge bro ind i fællesskaber. Vi kan hjælpe dig med følgeskab og støtte til at få en indholdsrig hverdag. 

Samværsindsatsen er Brønderslev Kommunes indsats til forebyggelse af ensomhed blandt hjemmeboende 60+ samt pensionister i alle aldre. Alle kan være med til at opspore ensomhed, og hvis du oplever ensomhed eller møder et menneske, der er uønsket alene, er du velkommen til at henvende dig til os.

Vi har stor viden om og overblik over lokale aktiviteter for ældre og samarbejder med aktivitetscentre, klubber, kirker, frivillige og foreninger i hele Brønderslev Kommune.

Ensomhed

Kender du ensomheden?

At opleve ensomhed er en del af menneskelivet. F.eks. kan livssituationen ændre sig, og helt nye behov opstår. Når vi er ensomme, kan det påvirke livskvalitet og livsglæde. Måske har du en følelse af at være alene. Måske føler du, at du ikke passer ind blandt de mennesker, du er sammen med, eller måske savner du nærvær og kontakt. Det kan være, du er flyttet til et nyt område, har været igennem et sygdomsforløb eller har mistet noget af dit netværk. At være uønsket alene er en følelse der kan være svær og sætte ord på, og tale med andre om. Det kan kræve støtte at håndtere oplevelsen af ensomhed.

Alle kan være med til og opspore ensomhed, og hvis du oplever ensomhed eller møder et ældre menneske, der er uønsket alene, er du velkommen til og henvende dig til os.

Kontakt Samværsteamet, så vi sammen kan tage hånd om ensomheden!

 

De mange muligheder  

Samværskoordinatorerne tilbyder hjemmebesøg, så vi i fællesskab kan finde frem til, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Samværsteamet arbejder med at forbedre din trivsel, skabe relationer, finde motivation, tilbyde følgeskab samt hjælp til at få en indholdsrig hverdag.

Ved at hjælpe dig til at trives forebygger vi ensomhed og funktionstab, så du fortsat kan leve et selvstændigt liv.

Vi har et godt overblik over de mange forskellige tilbud og muligheder, der findes i dit lokalområde, og vi vil kunne hjælpe dig med at komme godt ind i et fællesskab.

Et besøg af Samværskoordinatorerne er ganske uforpligtende.

Vi kan f.eks. brygge bro til:

  • Frivillige foreninger og klubber
  • Aktivitetscentre
  • Kirker og sognegårde
  • Arrangementer i boligselskaber
  • Et nyt venskab
  • En besøgsven
  • Livgivende motionshold
  • Muligheder for at blive frivillig

Støtte til fællesskab; følgeskab m.m.

Vil du gerne finde et fællesskab, der passer til dig og din situation? Vi har god viden om de mange tilbud.
Desuden kan vi arrangere følgeskab de første par gange - enten af en samværskoordinator eller af en anden i dit netværk.


Kontakt

Samværsteamet består af to medarbejdere; én i øst og én i vest:

                                    

 Marianne Niehues, Øst Helle Brix, Vest

 Tlf.: 9945 5959 / 2116 3746 Tlf.: 9945 5959 / 2362 1450

Mail: nieh@99454545.dk Mail: helf@99454545.dk

Opdateret 27. januar 2022